Lille Film om naturen omkring Kruså og Møllegården

Denne film er optaget på en gåtur fra Møllegården i Kruså via Gendarmstien til Flensborg Fjord, derefter hen forbi de to små lystbådehavne ved Skomagerhus, der ligger ved Krusåens udløb i Flensborg Fjord. Grænsen mellem Danmark og Tyskland går midt i åen, så den ene lystbådehavn ligger i Danmark og den anden i Tyskland.

Derefter går turen videre til den lille by tyske by Kobbermøllen (Kupfermühle). Kobbermøllen blev grundlagt af Kong Christian IV, der oprettede et kobberhammerværk i byen og byggede en lang række arbejderboliger til de ansatte. Kobberhammerværket havde et møllehjul, som blev drevet af Krusåen, der løber igennem Kobbermøllen. Boligerne, som er bygget i nøjagtig samme stil som de gamle huse i Nyboder er fint restaureret og fungerer i dag stadig som meget attraktive boliger i Kobbermøllen. I en af de gamle bygninger har Kobbermølle Museum til huse i dag, hvor man kan se hvordan kobbermøllen og livet i byen fungerede dengang.

 

 

Se mere om Kobbermøllen på hjemmesiden: http://www.industriemuseum-kupfermuehle.de/start.html